Skyd sæsonen i gang med modeshow 3. april

Savner du lidt beklædning eller sko til golfsæsonen, så skyd sæsonen i gang ved at komme til modeshow med ekstra rabat i proshoppen tirsdag den 3. april kl. 18.30.

Arrangementet bliver holdt i samarbejde mellem Damedagen og Proshoppen, men alle er velkomne – og denne aften er der 10 procent på tøj og sko i butikken.

Det koster 100 kroner at være med, som betales i shoppen senest mandag den 2. april kl. 12. I prisen er der en lille anretning fra Restaurant Birdie.

Daily Sport viser deres kollektion for foråret frem.

Er du interesseret i at være med i Damedagen, så sidder Damedagens formand, Lene Rasmussen, i mødelokalet kl. 17-18 inden modeshowet for at svare på spørgsmål.

Se seneste information fra Damedagen.