Hjælp med at finde en god forpagter i restauranten

Kender du nogen, der kunne være et godt bud på den nye forpagter af restauranten i Roskilde Golf Klub? Så er det nu, du skal give et tip videre. Den første ansøgningsrunde resulterede desværre kun i én enkelt ansøgning, så hvis vi skal have fundet en ny forpagter inden 1. januar, så er det nu, klubbens medlemmer skal være med til at aktivere deres netværk.

2016-05 restaurant mad 1Som tidligere nævnt stopper Allan og Majken Jensen som forpagtere pr. 1. januar – og derfor skal der findes en ny til at overtage. Allan og Majken har fået fantastiske tilbagemeldinger på deres måde at drive restauranten på, og bestyrelsen håber derfor at finde en, der både kan videreføre den gode kvalitet og den gode ånd.

 

 

Her kan du læse udbudsmaterialet, som bestyrelsen har udarbejdet.

Her kan du læse begrundelsen for, at Allan og Majken stopper.

Der er ny ansøgningsfrist søndag den 24. september 2017. Ansøgningen skal sendes til sekretariatet. Det er også her, du kan få svar på spørgsmål.

Giv gerne tippet videre – både mundtligt eller på de sociale medier.