Højt humør til prøvemedlemsmatch

Lørdag den 10. juni havde 36 prøvemedlemmer sat hinanden stævne på klubbens par 3 bane for at spille sæsonens første prøvemedlemsmatch.

I dejligt sommervejr blev der gået frisk til sagen, og banen genlød af klapsalver og opmuntrende tilråb spillerne imellem.

Mange fine slag blev slået og (men det var meget få) enkelte skæverter var der også plads til.

Som nævnt andetsteds var der tillige en hole-in-one ved Steen T. Petersen på hul 5 at glæde sig over.

Der var sat frivillige medlemmer ud på de steder, hvor Udvalg for prøvemedlemmer vidste, at der kunne opstå behov for råd og vejledning til spillerne. Et initiativ, der blev hilst velkommen blandt spillerne.

I restaurationen var der efter matchen dækket op til frokost med fine stykker smørrebrød og lidt at drikke. Også denne del af dagen var en succes, skal man lytte til den ivrige golfsnak, som fandt sted under frokosten.

Nr. 1 i dame-rækken blev Sisse Christiansen, 17 points (se billedet).
Nr. 2 blev Birgitte Holm Nielsen, 16 points.
Nr. 3 blev Anne W. Thorsen

Herre-rækken blev vundet af Daniel Barfod med 31 points. Nr. 2 Peter Broberg med 27 points. Hans Jørgen Petersen besatte tredjepladsen med 25 points.