Jan Eriksen fik årets ildsjæls-pris

2017-03 RGK Generalforsamling 17Han vidste godt, at han skulle holde et lille indlæg om natur- og miljøarbejdet på Roskilde Golf Klubs område, men Jan Eriksen vidste ikke, at det var fordi, han blev beæret med årets ildsjælepris på generalforsamlingen den 30. marts.

Men sådan blev det. Formand Kim Møller Behrend havde tidligere på generalforsamlingen fortalt, hvor vigtigt det er, at klubben tænker biodiversitet og bæredygtighed ind i de forskellige projekter, som klubben vil gennemføre, så det var helt i tråd med den retning, at Jan Eriksen fik årets pris.

Jan er i dag næstformand i natur- og miljøudvalget og har på det seneste spillet en stor rolle i forhold til udbredelse af klubbens miljøarbejde. Først var han involveret i klubbens ansøgning til Golfsportens natur- og miljøpris, hvor vi endte i finalefeltet, og siden har han også medvirket i en DGU-film, der skal promovere natur- og miljøarbejde i alle Danmarks klubber.

2017-03 RGK Generalforsamling 10”Årets ildsjæl kan ikke lade være med at tale naturens sag, og han har medvirket til, at Roskilde nu nævnes som en foregangsklub i Danmark,” lød det blandt andet fra formanden om Jan Eriksen, der blev overrasket og glad for udnævnelsen.

Udover at fortælle lidt om miljøarbejdet i klubben så benyttede Jan Eriksen også lejligheden til at gøre reklame for årets nattergaletur den 31. maj kl. 19. Her bliver der igen en gåtur på hele banen med fokus på bl.a. fugleliv.

Her kan du læse referatet fra generalforsamlingen.

Her kan du læse referatet fra turen sidste år.

Her kan du se natur- og miljøudvalgets side – under fanen “Fuglearter på golfbanen” ligger endnu en video, hvor Jan sammen med Henning Nordstrøm medvirker i en udsendelse på Kanal Roskilde.

Herunder kan du se videoen, hvor Jan Eriksen fortæller om betydningen af natur- og miljøarbejdet for Danmarks golfklubber.