Nyt fra Damedagen

Damedagen er ved at være klar med aktiviteterne for den nye sæson.

Tilmelding

I år skal man tilmelde sig damedagens sommerturnering i GolfBox. Kontingentet er uforandret 300 kr. og betales samtidig med tilmelding. Dernæst tilmelder man sig de enkelte tirsdage, hvor man kan, og dette kan gøres på en gang. Når man har meldt sig til en bestemt damedag, så skal man også bestille en udslagstid. Det foregår også i GolfBox under tidsbestilling.

Da der har været forespørgsler på en 9-hullers klub, vil der i år være en 9-hullers klub, således at man spiller 9 huller i stedet for 18 huller. Tilmelder man sig denne ordning, kan man ikke skifte mellem at spille 9 eller 018 huller. Damerne i 9 hullers klubben går ud på faste tider kl. 13.30, kl. 16.30 og 16.37 og altid fra tee 1.

Der er åbent for tilmelding.

Modeopvisning

Vi starter vanen tro med modeopvisning d. 4. april 2017 kl. 18.00. Oplysninger om tilmelding vil snarest følge fra Lasse.

Sæsonstart

Sæsonstart er den 11. april 2017.

Fællespisninger

Der vil være fællesspisninger den sidste dag i måneden kl. 19.30.

Damedagsudflugt

Damedagsudflugten er fastlagt til fredag og lørdag d. 9.og 10. juni og vil i år gå til Korsør. Turen inkluderer to runder golf, fredag eftermiddag og lørdag formiddag, overnatning i dobbeltværelse, en dejlig 3-retters menu efter køkkenchefens valg fredag aften samt en lækker morgenbuffet lørdag morgen. Vi sender snarest information ud om tilmelding og pris.

Forårsafslutning

Forårssæsonen afsluttes den 27. juni, hvor der vil være gunstart kl. 15 og fællesspisning og præmieoverrækkelse efter matchen.

Pink Cup

Pink Cup finder sted lørdag d. 1. juli 2017 og bliver en match for alle medlemmer. Der vil være gunstart om morgenen, og præmieoverrækkelsen vil finde sted, når alle er kommet ind. Vi håber på god deltagelse og flot vejr.

Efterår

Efterårssæsonen starter op d. 4. juli.

Efterårsafslutning

Som sidste år slutter vi sæsonen af den 19. september med start kl. 15, hvor vi spiller 11 huller og dermed kan nå ind, før lyset går på hæld.

Venskabsmatch

Hedeland har meddelt, at de ønsker en pause i venskabsturneringen.

Vi modtager gerne input og forslag til nye tiltag, som I er velkomne til at sende til damedag.roskildegolfklub@hotmail.com eller ringe til én af udvalgets medlemmer.

Vi glæder os til at se jer alle til en ny sæson og ser frem til modeshowet d. 4. april 2016.

Her kan du se Damedagens side.

Her er siden med Damedagens resultater – den bliver opdateret løbende.

På Damedagsudvalgets vegne
Lene Rasmussen
Formand