Nyt udvalg tager sig af prøvemedlemmer

2016-09-rgk-par-3-match-13

Roskilde Golf Klub har nu fået et udvalg til at tage sig af prøvemedlemmer. Indtil videre er Freddy Brix og Hans Kristian Olesen med i udvalget, men de vil gerne have en mere med – se længere nede.

Udvalget får til opgave at tage sig af klubbens prøvemedlemmer og Golfens Dag med tilhørende aktiviteter. Og alle klubbens 40 mentorer, der hjælper med at tage godt imod nye medlemmer, får dermed også dette udvalg at høre under.

– I 2013 startede vi med ca. 40 prøvemedlemmer. I 2016 var der ca. 125. Derfor har vi nu brug for et udvalg, som skal tage sig af udarbejdelse af helårlig aktivitetsplan, incl. Golfens Dag, samt afvikling af aktiviteterne, fortæller den nye formand, Freddy Brix.

Udvalget skal i samarbejde med protrænere og sekretariat at udarbejde program for prøvemedlemmer med træningstider, orienteringsmøder og regelaftener. Det er også i samarbejde med sekretariatet, at der skal udarbejdes annoncer, brochurer, vejledninger og lignende.

Udvalget tilrettelægger og afvikler også matcher på par 3 banen for prøvemedlemmer.

– Sidst, men ikke mindst vil udvalget/sekretariatet kontakte klubbens øvrige medlemmer med henblik på at engagere dem i mentorarbejdet for de nye i klubben. En opgave, der erfaringsmæssigt er meget givende for både prøvemedlem og mentor og som sikrer, at nye medlemmer får en god og ensartet introduktion til golfspillet og klubbens sociale aktiviteter, siger Freddy og tilføjer:

– Lige nu består prøvemedlemsudvalget af to medlemmer. I løbet af kort tid får vi brug for et medlem mere.
Er du interesseret i at hjælpe, så ring til en af os.

Merete Koefoed

merete1958@hotmail.com
Lise Aaberg

liseaaberg@hotmail.com
26 67 81 83
Else Juul Kristensen

elsejuulkristensen@gmail.com
20 96 66 80