Flere spændende nyheder på banen i 2016

2016-02 RGK ny green traening 1
Chefgreenkeeper Nick Bosholdt står her ved den nye green og bunker, der er ved at blive etableret på træningsområdet.

Det bliver en lidt anderledes bane, der kommer til at møde os i 2016. Henover vinteren er der allerede sket nogle forbedringer og flere er på vej.

Her kan du finde oversigten over ændringerne på selve banen.

Den korte version kommer her:

Den største ændring bliver et nyt teested på hul 11 – placeret på stien ude mellem søerne. Her kommer herrerne til at slå ud, sandsynligvis allerede fra åbningsturneringen den 8. maj. Damernes teested bliver så flyttet hen, hvor herrerne slår ud i dag.

Det nye teested på hul 17 er tæt på anlagt, men det bliver ikke klar til brug før til sommer.

Derudover er der planer om renovering af enkelte bunkers – det bliver dog først til efteråret. Se mere via linket ovenfor.

Af øvrige ændringer kan nævnes:

  • 2015 - RGK - vaskepladsDer er kommet en ny vaskeplads ved baghuset.
  • Der er kommet flere skabe til vogne og bags i baghuset. Her kan du se, hvad der er ledigt og hvad det koster.
  • Greenkeeperne har været ude med rodfræsere ved de træer, hvor rødderne er kommet op over jorden. Det vil gøre det nemmere for os at slå, hvis vi lander i disse områder.
  • Der er ved at blive lavet en ny green i træningsområdet. Green er både større og mere plan end den gamle – og samtidig kommer der også en ny og større bunker.

2015 RGK rodfraesningTil efteråret bliver teestedet på hul 14 flyttet – og der er desuden risiko for, at det store træ foran sø og green på hul 5 må lade livet. Læs mere på linket ovenfor.

Her er siden, der handler om banens vedligeholdelse.