Vi står i en meget positiv situation. Vi har fået langt flere prøvemedlemmer end forventet her i efteråret. Vi mangler derfor 4-6 klubmedlemmer, som vil påtage sig en mentorrolle for 2-3 nye, potentielle klubmedlemmer i de næste to måneder.
Du skal som mentor mødes med de prøvemedlemmer, du får ansvaret for, 4-6 gange i løbet af den kommende tid. Du skal hjælpe dem igennem den første svære tid med golfspillet, og prøve at overføre din egen glæde ved golfspillet til dem. Du kan selv bestemme de tidspunkter, du vil mødes med prøvemedlemmerne. Du skal blot kontakte dem snarest muligt efter du har fået deres navne fra sekretariatet.
Jeg kan love dig, at du selv vil få en oplevelse af at mødes med de nye golfspillere.
Hvis du har spørgsmål omkring “jobbet”, så ring 46 36 38 62 og tal med Henning Jensen
Har du mod på at få en oplevelse, kan du straks kontakte Tina eller Helle i sekretariatet på 46 37 01 81 og melde dig.