Weekendmatch for prøvemedlemmer

Weekendmatch for prøvemedlemmer

Søndag den. 25. juni 2023 kl. 10 spilles der match for forårets prøvemedlemmer.

Matchen spilles på ”Skjoldungen”.  Tilmelding og betaling skal foretages i GolfBox.

Mødetid senest kl. 9.30, hvor du melder din ankomst ved sekretariatet, hvor du får udleveret scorekort, som matchudvalget har udfyldt samt holdfordeling.

Når alle er mødt, samles vi udenfor klubhuset kl. 9.45, hvor der orienteres om matchen.

Der spilles stablefordmatch på alle ni huller med gunstart (vi starter alle på samme tidspunkt på forskellige huller) på Skjoldunge-banen kl. 10.

Udstyr kan som sædvanligt lånes i shoppen. Du skal selv medbringe bolde, tees, blyant, pitchfork osv. (kan købes i shoppen).

Der er fine præmier til de bedste (og næstbedste) samt frokostbuffet efter matchen. Vi har indlagt en lille konkurrence på et af hullerne. Nærmere herom ved matchbriefingen.

Vi håber, mange prøvemedlemmer vil deltage i det hyggelige samvær.

Det koster 160 kr. at deltage. Beløbet dækker matchfee, som går til præmier samt frokostbuffet med en øl eller vand. Hvis du er tilmeldt og ikke deltager, refunderes deltagergebyret ikke.

Seneste tilmeldingsfrist mandag d. 19. juni 2023 kl. 12.

Maksimalt 52 spillere kan deltage, så tilmelding er efter “først til mølle”-princippet.

Hvis der er spørgsmål, så skriv til Per på .

Håber vi ses.

Udvalg for prøvemedlemmer