Par 3 aftenmatcher

2016-09-rgk-par-3-match-33Hveranden tirsdag sommeren igennem arrangerer Par 3 aktivitetsudvalget aftenmatcher par 3 banen.

Vi arrangerer også weekendmatcher – se her.

Fakta om par 3 aftenmatcherne:

  • For hvem: Matcherne er åbne for par 3 medlemmer, flexmedlemmer, prøvemedlemmer og fuldtidsmedlemmer, der er begyndere.
  • Tid: Inden kl. 17.15 skal du aflevere et udfyldt scorekort, som du får udleveret eller som ligger ved skranken ind til sekretariatet – matchen starter kl. 17.30
  • Pris: 20 kr. (betal kontant eller på mobile pay)
  • Tilmelding: Du kan komme og være med uden tilmelding på forhånd

Få et par 3 handicap om tirsdagen

For at have mulighed for at vinde præmie i weekendmatch skal du mindst én gang have deltaget i en tirsdags-aftenmatch, så du har fået tildelt et par 3 handicap. Læs mere på siden med “Par 3 aftenmatcher”.

Matchledelse

Til hver match er der af par 3 aktivitetsudvalget udpeget en matchledelse, som forestår afviklingen af matchen, herunder også evt. tvister under og efter spillet. Matchledelsen afgør suverænt alle spørgsmål og tvister i forbindelse med matchen.

 

2016-09-rgk-par-3-match-20I 2017 er der par 3 aftenmatcher på følgende tirsdage:

  • 2. maj
  • 16. maj
  • 30. maj
  • 13. juni
  • 27. juni
  • 11. juli
  • 25. juli
  • 8. august
  • 22. august

Husk også, at der enkelte dage også er par 3 weekendmatcher.

2016-09-rgk-par-3-match-39Vi har et særligt handicapsystem, der er tilpasset par 3 banen. Dit handicap skal du bruge, hver gang du spiller med i en af vores matcher både om tirsdagen og i weekenden.

Første gang, du spiller, danner grundlag for dit golfhandicap, som du så spiller videre med de næste gange, du spiller. Du kan blive reguleret ned i handicap – ikke op.

Herunder kan du se nogle eksempler på, hvordan vi regner dit handicap ud.

Første gang, du spiller:

Par 3 banens par er 29 – det vil sige, at idealscoren på banen er 29 slag. Hvis du så første gang bruger 60 slag, så vil dit handicap blive 60-29 = 31.

31 er derfor dit pointantal på dagen – og dit første handicap.

Anden gang, du spiller:

Næste gang bruger du måske 49 slag. Og da du sidste gang fik et nyt handicap på 31, så ser regnestykket denne gang således ud: 49-31 = 18.

18 er derfor dit pointantal på dagen.

Dit nye handicap udregnes på denne måde: Først tager vi forskellen på banens par og dit resultat på dagen, altså 29-18 = 11. Det tal trækker vi så fra dit gamle handicap, altså 31-11 = 20.

Dit nye handicap er 20.

2016-05 Tre generationer 09Tredje gang, du spiller:

Tredje gang bruger du måske 39 slag. Sidste gang fik du et nyt handicap på 20, så ser regnestykket denne gang således ud: 39-20 = 19.

19 er derfor dit pointantal på dagen.

Dit nye handicap udregnes lige som anden gang: Først tager vi forskellen på banens par og dit resultat på dagen, altså 29-19 = 10. Det tal trækker vi så fra dit gamle handicap, altså 20-10 = 10.

Dit nye handicap er 10.

Fjerde gang, du spiller

Fjerde gang bruger du måske 45 slag. Sidste gang fik du et nyt handicap på 10, så ser regnestykket denne gang således ud: 45-10 = 35.

35 er derfor dit pointantal på dagen.

Dit nye handicap udregnes lige som de forrige to gange: Først tager vi forskellen på banens par og dit resultat på dagen, altså 29-35. Det giver et resultat under 0, og der bliver derfor ikke trukket noget fra  dit gamle handicap på 10.

Dit handicap er altså fortsat 10.

2016-10-proevematch-frokostDet er dem med dagens laveste pointantal, der vinder, og der er præmier både til dagens bedste mand og til dagens bedste kvinde.

Evt. overskud går videre til præmiepuljen, når der holdes par 3 weekendmatcher.

Med handicapreglerne vil det være sådan, at jo dygtigere, du bliver, jo sværere er det at vinde præmie, men så har du til gengæld glæden af at blive bedre og præmierne bliver så fordelt på flere henover sæsonen.

Jørgen Jensen
Formand for par 3 bane aktivitetsudvalget
hylde13@mail.dk
23 30 30 52
Christa H. Jørgensen

christahj@gmail.com
40 34 71 97
Ulla Sønderskov

ullasonderskov@hotmail.com
23 42 85 25
Gerd Kristensen

gerdkris@hotmail.com
23 34 58 79
Lise Aaen

liseaaen@hotmail.com
21 22 25 67