Den Ultraseje Torsdagshyggeklub

Den Ultraseje Torsdagshyggeklub er en social klub, der er åben for alle, uanset type medlemskab og handicap. Vi er en sammensat flok af både begyndere og garvede, unge, ”mid-age” og gamle golfspillere, der nyder at spille sammen. Vi hygger sammen og spiser i klubbens restaurant efter runden, hvor der også er præmieuddeling.

Vi spiller på Skjoldungebanen hver torsdag. 2-, 3- eller 4-bolde sammensættes fra gang til gang af de matchansvarlige til dagens match. Alle medlemmer kommer til at spille sammen med alle i løbet af sæsonen.

Vi har fast mødetid ved 1. tee på Skjoldungen senest kl. 17.15, så vi er klar til at slå ud kl. 17.30 efter introduktion af dagens spil.

Der er en løbende stableford-turnering over sæsonen, og vi har også præmier til dagens vinder. Vi afprøver mange forskellige slags spil hen over sæsonen, f.eks. hulspil, texas scramble m.fl., og vi har også spil på den store bane en gang i mellem. Vi laver også et par udflugter til andre golfbaner.

Vi afvikler vores interne klubmesterskab i september måned.

Der er sæsonstart medio april.

Kontingentet udgør 400 kr. for hele sæsonen, og så betaler vi 20 kr. i startpenge pr. gang, vi møder op.

 

I løbet af sæsonen spiller vi flere forskellige spilleformer. Læs mere om de forskellige spilleformer.

 

Vi spiller stableford ca. hver anden gang.

Derudover prøver vi alle mulige spilleformer af bl.a. hulspil, Hallington, Mexican Scramble, stableford med tre jern, slagspil, Bisque, Hidden Hole og Greensome

Parrene/holdene vil blive vilkårligt sammensat umiddelbart før udspil.

 

 

Alle kan optages i klubben uanset alder, køn og handicap. Vi er p.t. ca. 20 medlemmer og tager gerne imod flere. Det er dog et krav, at nye medlemmer har lyst til at deltage i klubbens sociale del.

Interesserede kan komme med på et par prøverunder efter aftale med vores formand – se under fanen “Kontakt”. Eller mød blot op i god tid inden 17.15 ved 1. tee på Skjoldungebanen.

 

Tilmelding sker ved kontakt til vores formand – se under “Kontakt”.

Kontingentet udgør 400 kr. for hele sæsonen og indbetales på konto 0400 4021150970 med oplysning om navn og evt. DGU-nr.

 

 

Vibeke Hansen
Formand for Den Ultraseje Torsdagshyggeklub
vibekeliat@gmail.com
30 78 61 30
Jan B Kristiansen
Udvalgets kontaktperson i bestyrelsen
janbehrenskristiansen@gmail.com
29 85 44 52