4-kløver vandrepokalen gik til hjemmeholdet Roskilde

Junior 4-kløverturnering blev afholdt søndag 11. juni i Roskilde Golf Klub, hvor vi dystede med Skjoldenæsholm Golf Klub, Ledreborg Palace Golf Club og Harekær Golf Klub.

Helle i sekretariatet havde udskrevet scorekort, som jeg uddelte, Vinni sørgede for at sende juniorspillerne ud på banen fra kl. 10.30 til 11.50 (hver junior fik en lille pose med RoGK tees, pitchfork og blyant – som blev modtaget med tak) og Bo Østergaard tog sig af 9 hullers juniorspillerne.

Der deltog 22 juniorer, heraf 5 lpgc, 7 sgk, 1 hgk og 9 fra Roskilde. Der blev spillet i fremragende vejr og i højt humør.

Skjoldenæsholm fik gennemsnits holdscore (stableford) 25,7, Harekær 27, ledreborg 28,6 og Roskilde 30,3. Rogk vandt vandrepokalen. Det bliver spændende at se, hvem der vinder i Harekær 6. august. Stort tillykke til vore dygtige RoGK juniorer.

Stor tak til Helle, Vinni, Bo, Proshop og Restaurant Kontoret for hjælp med turneringen. Og tak til forældre og udvalg for at støtte op om arrangementet.

Vi glæder os til 4-kløverturnering i Harekær.

God sommer

Søren Frøsig Rasmussen
Ungdomsudvalget