Forårsafslutning hos Damedagen

Damedagen slutter forårssæsonen af med en match over 18 huller tirsdag den 27. juni 2017.

(Damerne i 9 hullers klubben spiller også 18 huller denne dag).

Det koster 150 kr. at deltage i turneringen med efterfølgende spisning, et glas vin, en øl eller en vand. Du kan også vælge ikke at spille og blot deltage i middagen .

Du skal tilmelde dig turneringen og middagen via GolfBox under Damedagens turneringer 2017.

Sidste tilmeldingsfrist er søndag den 25. juni kl. 23.59.

Dagens program:

  • Kl. 14.30: Indskrivning for spillende damer
  • Kl. 15.00: Gunstart – Individuel stableford og holdturnering med finurligheder inkl. længste drive på hul 1 og 12 og tættest på hul på hul 7 og 17.
  • Kl. 19.30: Middag med to retter
  • Kl. ca. 20: Uddeling af dagens matchpræmier
  • Kl. ca. 20.15: Kaffe/te og kage
  • Kl. ca. 20.30: Uddeling af forårets sæsonpræmier
  • Ca. kl. 22: Tak for i dag og kom godt hjem

Vi glæder os meget til at se jer tirsdag d. 27. juni til en hyggelig forårsafslutning.

Sommerhilsener

Damedagsudvalget