Nye, bedre og flere golfbiler

Klubbens og privates gamle golfbiler er nu skiftet ud med nyere og leasede modeller, akkurat som hvis der var tale om en rigtig bil. Otte helt nye biler holder nu i golfbil-garagen – og endnu to renoverede er på vej, så beholdningen nu kommer op på 10 i alt, plus en bil, som er i privateje. Her er der dog indgået en aftale, så klubbens medlemmer og gæster kan benytte bilen alle andre dage end tirsdage. Herudover er der en bil nr. 12, som er helt privat.

De gamle otte biler trængte til en del kostbar vedligeholdelse, så derfor har bestyrelsen besluttet at udskifte dem med nye. De er endda udstyret med boldvaskere og kølebokse.

2017-04 RGK Nye golfbiler 2Priser og ”Golfbilens venner”

Det koster kr. 250.- at leje en golfbil for en runde, og den kan bookes i sekretariatet. Alternativt kan man være medlem af ”Golfbilens venner”. Det koster i 2017 sæsonen 1900 kr. at være medlem. Som medlem af ”Golfbilens venner” har man fri adgang til at benytte en golfbil, når de er ledige. Dog har fuldt betalende brugere (250 kr. pr tur) førsteret.

”Golfbilens venner” er primært for ældre eller andre, som af forskellige årsager har svært ved at gå hele banen, men så længe der plads til flere medlemmer er det ikke et kriterie – og der er plads nu .

Brug af golfbilerne

Vi må erkende, at vi har store problemer med, at både vores medlemmer og gæster ikke udviser den fornødne omtanke ved brug af golfbilerne. Daglige eksempler er:

  • Der sættes ikke lade-ledning i bilen når den afleveres (Dermed står næste bruger uden strøm)
  • Sidste bil i garage lukker ikke bommen efter (Bilerne er nemmere at stjæle i nattens mulm og mørke)
  • Golfbilerne svines meget til ved kørsel i pløre
  • Golfbilerne efterlades med affald, skodder, mv. til næste bruger
  • Brugere af bilerne lægger benene op i forruden, hvilket naturligvis gør bilerne snavsede indvendigt

Brug derfor golfbilerne med omtanke. Vi har daglige klager over ovenstående forhold, så for at imødegå ovenstående problem kan det blive nødvendig at føre en log over brugen af golfbiler. Det er administrativt besværligt for alle involverede, men kan vise sig nødvendigt.

Vask og pasning af golfbiler

Erling Høyer og Jørn Pedersen har lovet at tage sig af golfbilerne fremover. Bilerne vil blive vasket ca. hver anden uge. Vi er meget glade for dette initiativ – stor tak til Jørn og Erling.

Anders i sekretariatet

Her kan du se siden med de praktiske oplysninger om golfbilerne.