Ny rating af banens huller er på vej

Er hul nr. 12 det sværeste hul i Roskilde Golf Klub – og er hul nr. 7 det letteste? Det er der sikkert mange meninger om, ikke mindst efter at hul 11 er blevet lavet om.

Men ifølge de nuværende handicapnøgler så er hul 12 det sværeste.

Om det bliver sådan i fremtiden, det vil vise sig. Nu starter baneudvalget i hvert fald indsamling af data, så det senere på året kan blive afgjort, om den nuværende fordeling skal laves om.

”Bestyrelsen har besluttet, at det er os i baneudvalget, der skal kigge på banens handicapnøgle, og vi gør det på den måde, at vi de kommende måneder indsamler oplysninger fra scorekort, der er indberettet på banen. Det gælder scorekort for alle typer af spillere. Når det er sket, så kigger vi på scorerne på de enkelte huller og finder så ud af, om der skal laves om på handicapnøglen – altså rækkefølgen på de sværeste og letteste huller,” fortæller Brian Harder, bestyrelsens repræsentant i baneudvalget.

2016-05 JB match 37Handicapnøglen har betydning for, hvor det er de enkelte spillere får tildelt deres ekstra slag. Går du ned i handicap, er det de letteste huller, du først mister ekstra slag på.

Her kan du se den nuværende rækkefølge på hullerne. De nederste fire er banens par 3 huller. Mange føler sikkert, at hul 11 og hul 14 bør længere opad på listen, men nu må vi se, hvad spillernes runder beviser de kommende måneder.

Listen over hullerne på Roskilde Golf Klubs bane – med de sværeste huller øverst og de letteste nederst.

  1. Hul 12
  2. Hul 1
  3. Hul 15
  4. Hul 9
  5. Hul 18
  6. Hul 3
  7. Hul 10
  8. Hul 8
  9. Hul 14
  10. Hul 4
  11. Hul 16
  12. Hul 2
  13. Hul 11
  14. Hul 6
  15. Hul 13
  16. Hul 5
  17. Hul 17
  18. Hul 7