Gedebækrenden fyldt med gydende havørreder

Måske har du på en golfrunde om sommeren været lidt skeptisk over, om det kan passe, at det lille vandløb, der løber rundt på golfbanen med til tider meget lidt vand i, virkelig er gydeområde for havørreder om vinteren.

Det er imidlertid ganske rigtigt, og herunder kan du se en lille film, som formand Uffe Clemmensen fra Roskilde og Omegns Lystfiskerklub har optaget fra Gedebækrenden på golfklubbens område. Her kan du se mange – og store havørreder – i gang med at gyde.

Lystfiskerklubben fortæller, at antallet af gydende havørreder i Gedebækrenden er større end nogensinde. Læs mere på fiskeklubbens hjemmeside.