SGO-ordningen fortsætter i 2017

Klubberne omkring SGO-ordningen har besluttet at fortsætte samarbejdet i 2017 med uændrede vilkår og priser.

SGO står for “Super Greenfee Ordning” og er et samarbejde mellem syv klubber. Hvis du er fuldtidsmedlem her i Roskilde, så kan du for 900 kr. købe et SGO-kort, som berettiger dig til at spille frit på de øvrige baner, der er med i ordningen – altså uden at betale greenfee.

Du bestiller SGO i sekretariatet. Når du spiller hos en af ovennævnte klubber, skal du blot indskrive dig efter forskrifterne i den SGO klub du besøger.

Følgende klubber er med i ordningen:

  • Holbæk
  • Frederikssund
  • Hedeland
  • Odsherred
  • Sydsjælland
  • Sorø

Der har været et par episoder i løbet af året, der gør det nødvendigt at pointere, at det er de lokale regler på den pågældende bane, der skal følges. Nogle spillere prøver at argumentere for at tage sine hjemme-regler med sig ud til SGO klubben. Den går ikke. Fx gælder vogndispensationer fra Roskilde Golf Klub gælder ikke andre steder, og hjulbredder på vogne skal følge reglerne i de andre klubber, handicapbegrænsninger skal efterleves, osv.

Ordningen gælder alene private runder, og kan ikke benyttes som betaling for deltagelse i turneringer eller Company Days.

Her kan du læse mere om SGO-ordningen – herunder betingelser for klubskifte med SGO-klubberne.