Fest og match for de frivillige

Igen i år var klubbens mange frivillige samlet til en match med efterfølgende spisning i klubhuset. I alt tæller Roskilde Golf Klub ca. 150 frivillige og lidt under halvdelen af disse nød banen og vejret lørdag den 19. november.

Herunder kan du se billeder fra spisningen i klubhuset, hvor der også var udveksling af ideer og information fra udvalg, klubber i klubber, mentorer og lignende. Der var også en match, hvor der blev uddelt præmier til de tre første i en A og en B række. Sponsor var Frølich Golf og Restaurant Kontoret, der også sørgede for middagen til de mange frivillige.

Formand Kim Møller Behrend holdt tale og overrakte præmierne.