Årets mest underlige og sjove match 2. oktober

Så er det tid til en af årets sjoveste matcher, Royal Beer Cross Country Match. Den finder sted søndag den 2. oktober.

Her kommer du til at spille banen på en helt ny måde, på kryds og tværs, hvor ingen huller ligner sig selv. Fx kan du komme til at spille til greenen på hul 12 fra teestedet på hul 18, altså over et krat uden over hovedet at kunne se, hvor bolden ryger hen. Og ingen af de øvrige huller er som de plejer. Ofte har du skudt skævt, hvis du lander på fairway.

Alle fuldtidsmedlemmer med handicap op til 48 kan være med. Der er tilmelding på GolfBox indtil midnat den 28. september – og på dagen er der gunstart kl. 10.

Det koster 100 kroner at være med, og Royal Unibrew og klubben byder på en øl/vand plus to stykker håndmadder efter spillet.

Her kan du se siden med turneringen – hvor du kan følge startlisten og resultaterne bagefter – data, der kommer fra GolfBox.