Dorte med til EM for kvindehold

European Senior Ladies Championship for hold

Sierra Golf Club Poland den 30.08 – 03.09. 2016.

Efter kvalifikationsspil på den danske Senior Tour blev jeg udtaget sammen med fem andre kvinder over 50 år til at deltage i EM for hold i Polen. Vores forventninger var store, både for de af os, der havde prøvet det før, og de tre ”nye” på holdet.

Til EM var der tilmeldt 15 andre lande.

Dorte er den, der ligger ned på dette holdfoto.
Dorte er den, der ligger ned på dette holdfoto.

Vi ankom søndag eftermiddag og blev installeret på hotellet. Prøvespillede banen mandag. En svær og lang bane med lynhurtige greens (12 på stepmeter). Vi var alle sammen klar over at det ville blive ”tough”, hvilket viste sig at holde stik.

Tirsdag og onsdag slagspil for alle. Her havde vi blandede resultater, hvor jeg selv var knap så heldig, også i forhold til mine holdkammerater. Vi lå næstsidst af de 16 hold efter slagspilsrunderne. Herefter blev holdene delt op i 2 flight efter resultater.

Vi kom i anden flight og skulle så spille hulspil mod Italien, Tjekkiet og Polen.

Vi slog kun Polen, men var glade for bare nogen succes. Min egen indsats startede noget nervøst, men blev bedre og bedre. Jeg havde dog håbet på bedre spil. Jeg vandt sammen min makker to foursomes og missede den sidste efter at vi var 1 up før hold 17. Det var lidt surt.

Vi havde dog trods spillet en fantastisk uge, med åbningsceremoni, fotosession, gallamiddag og afslutningsceremoni med levende musik.

Golfrunder med kvinder fra andre lande samt snak, hygge og kig på de bedste spillere. Alt i alt en kæmpe oplevelse, som jeg ikke ville være foruden.

EM blev vundet af Irland foran Belgien.

Tak til Roskilde Golf Klub for opbakning i forbindelse med min deltagelse i EM.

Mange golfhilsener
Dorte Pyll Truesen

PS: Det er Dorte yderst til højre på holdbilledet af det danske hold øverst i artiklen.

 

2016-09-em-hold-dorte-pyll-truesen-3