Nyt teested på hul 11 er taget i brug

Søndag den 8. maj åbnede nye teested på hul 11.

Som du kan se på billedet, så er teestedet placeret på stien fra hul 10, så spillere fra gul nu skal slå over søen i deres første slag. Spillere fra blå og rød slipper for denne ekstra udfordring, men også de får noget ekstra længe på, da deres udslag bliver fra det nuværende gule teested.

”Vi er selvfølgelig meget spændte på, hvordan det går, men nu er vi klar, og håber at spillerne tager godt imod de nye teesteder. Det gør hullet helt anderledes og mere spændende at spille for de fleste”, fortæller chefgreenkeeper Nick Bosholdt.

Det nye teested er opbygget på en afsats af træ – og med en stor måtte. Her er der huller til at sætte sin tee ned, men der er også nogle forudsatte tees, som kan justeres lidt op og ned. Der er 181 meter fra dette teested op til åen, så de fleste vil nok vælge at slå kort af åen, og så slå videre herfra.

Hullet bliver med andre ord også sværere – men indtil videre bliver der ikke ændret på handicapnøglen, altså den rating der er afgørende for, hvor mange ekstra slag man har på hullet.

”Det nye teested er et forsøg, og efter en prøveperiode evaluerer vi, hvordan det er gået. Vi kigger også på statistikker over, hvordan hullet bliver spillet, og bliver forsøget senere gjort permanent, så vil vi også gå ind og se på, om handicapnøglen skal ændres”, siger Nick Bosholdt.

2016-05 teested 11 bBemærk i øvrigt, at der på hul 11 er lavet en dropzone, hvis man skyder i vandet på sit første slag. Så er det tilladt at droppe på den anden side af søen – ved måtten, der er det gamle vinterteested. Det er markeret med hvidt rundt omkring.

Afstandsmærker – en ny standard for hullerne

Bemærk, at teestedet før søen er mærket med tallet 58. Det står for 5800 meter = den samlede længde på banen, når du spiller fra dette teested. Det er den mærkning af det enkelte hul, der er på vej til at blive standard i hele klubben.

I stedet for de gamle betegnelser ”Herre- og dameteested”, så vil afstandsmærkerne blive brugt langt mere aktivt i fremtiden. Det kan nemlig være en helt anden oplevelse at spille banen fra et andet teested, men i dag forhindrer ”herre- og damenavnene”, at spillerne prøver banen fra en anden afstand, end de plejer.

De tildelte slag er anderledes, hvis du spiller fra et andet teested end normalt, så man kan stadig både gå op og ned i handicap.

Du kan spille hullerne fra tre forskellige teesteder:

  • 58 = 5800 meter = gult teested
  • 53 = 5300 meter = blåt teested
  • 50 = 5000 meter = rødt teested