Hjemmesiden begynder at tage form

Her kan du se, hvordan Roskilde Golf Klubs nye hjemmeside udvikler sig. Siden skal være klar 1. marts 2016, og du kan følge udviklingen her på udviklingssiden, mens jeg fylder indhold på.

Vi har endnu ikke taget stilling til farver og skrifttyper, så udseendet vil ændre sig undervejs. Forsiden er heller ikke færdigdesignet endnu, og der er en masse fejl og mangler, som vi kigger på hen ad vejen.

Jeg er i gang med at skrive indhold på de enkelte sider – her får jeg brug for hjælp fra både udvalg, bestyrelse, øvrige frivillige og ansatte. Noget indhold kan jeg tage fra den gamle hjemmeside, men da vi bygger helt forfra, så vil der være en masse indhold, der er nyt eller formuleret på en anden måde.

Ideen med hjemmesiden er, at den skal være levende og informativ både for gæster, evt. nye medlemmer samt ikke mindst for os selv. Vi skal kunne finde oplysninger om klubbens aktiviteter, klubber i klubben, banen, restauranten, sekretariatet og trænerne – og det skal sættes op, så informationerne er nemme at finde.

Der er nedsat en fokusgruppe med medlemmer med forskellige alder, anciennitet og interesser. De følger processen ekstra tæt undervejs.

Jeg håber, at vi ender med en fantastisk god hjemmeside.

Bedste hilsner

Henrik Overgaard Pedersen

Medlem nr. 3828

www.sprogtips.dk

Mail:

Tlf. 91 54 77 76

Sprogtips_600x225px