Roskilde Golf Klub udnævnt til Handigolf ressourceklub

DGU & DHIF udnævnte søndag d. 4. oktober Roskilde Golf Klub til Handigolf ressourceklub, i denne forbindelse fik formand Kim Møller Behrend og Roskilde GKs handigolfleder Hans Møllegaard overrakt et diplom.

Dansk Golf Union og Dansk Handicap Idræts-Forbund har taget et nyt initiativ og har indført et nyt begreb – “HandiGolf ressourceklub”. Denne ære – i form af et diplom – tilfalder DGU-klubber, som har vist et særligt engagement i HandiGolf.

Det er typisk en klub, som har vist en stor interesse for og imødekommenhed over for golfspillere med handicap, f.eks. ved at stille frivillige ledere og hjælpere samt trænings- og banefaciliteter til rådighed for DGU’s og DHIF’s aktiviteter.

Det er DGU/DHIFs håb, at der i løbet af de næste par år kan skabes et geografisk godt fordelt netværk af 10-12 klubber, som kan bidrage til, at endnu flere mennesker med diverse former for funktionsnedsættelse får lyst til og mulighed for at spille golf.